Beskæring af vin i drivhus

En vin der vokser i drivhus, skal beskæres flere gange om året, og det skal gøres grundigt. Hvis den ikke bliver beskåret, kan den i løbet af en enkelt sæson overtage drivhuset, da den sætter mange sideskud, og vokser adskillige meter om året. Får den lov til at vokse vildt, vil den desuden producere mindre og færre frugter, og de mange, store blade vil skygge for frugterne, så de ikke modner.
Det er en hel videnskab at beskære sin vin korrekt, og hvordan en korrekt beskæring ser ud, kan desuden være et spørgsmål om, hvem du spørger. Alligevel behøver det slet ikke at være så svært, for med nogle enkle retningslinier kan det nemlig ikke gå helt galt:


Beskæring af vin om sommeren
I løbet af sommeren beskæres en vin ad flere omgange. Der er tale om en løbende trimning, der skal holde vinen i pæn form og sørge for at fjerne overflødige plantedele, som blot tærer på vinens saft og kraft. Ikke-frugtbærende grene beskæres helt inde ved hovedstammen, mens de frugtbærende grene beskæres 2-3 blade over en blomster- eller drueklase.


Beskæring af vin om vinteren
I december er det tid til årets vigtigste beskæring, for det er her, du skal forme din vin. Hvis du ønsker en vin, der vokser ved en hel væg i drivhuset - lav og fyldig - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til omkring en meters højde. Der udvælges nogle sidegrene for hver 15 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.

Hvis du derimod ønsker en vin, der vokser langs loftet i drivhuset - lang og slank - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til en længde, hvor den lige netop kan nå det første ophæng i loftet. Dermed har du fastlagt retningen, og så skal du blot sætte vinen fast, efterhånden som den vokser sig længere i løbet af året. Der udvælges nogle sidegrene for hver 20 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 3-5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.

Der findes nogle ganske få vinsorter, som kræver, at du efterlader en del flere knopper, idet de første knopper på hver gren ikke sætter frugt. Hvis du har én af disse, er du nødt til at efterlade mindst 8 knopper/små sideskud på hver sidegren, for ellers kommer der ingen frugter i den kommende sæson.

Dyrk dine egne lægeurter

Nyd glæden og sundheden ved at dyrke dine egne lægeurter og spar samtidig penge på kosttilskud og naturmedicin. Dyrkning af lægeurter har i en lang årrække været en glemt fornøjelse, hvorimod dyrkningen af de velsmagende krydderurter har vundet stærkt frem. Hvorfor ikke dyrke dem begge? Mange urter er faktisk både lægeurter og krydderurter, men bliver kun brugt som krydderurter, og det er da en skam
Nogle af de mest almindelige, helbredsmæssige problemer som mange døjer med - f.eks. depression, stress, angst, uro, søvnløshed, manglende energi og problemer i overgangsalderen - dem findes der lægeurter imod, og de er både effektive, og har meget færre eller ingen bivirkninger i forhold til konventionel medicin.


Hvilke lægeurter skal jeg dyrke?
Før du går i gang med at udvælge, hvilke lægeurter du vil dyrke, er det en god idé at tage udgangspunkt i dit eget helbred. Hvilke lægeurter har du brug for? Herunder har vi lavet en lille liste over de mest almindelige, helbredsmæssige problemer, og de lægeurter der kan afhjælpe disse:

Angst, uro, bekymringer og søvnløshed
Mod ovenstående problemer er baldrian, citronmelisse, humle og kamille nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle beroligende på hver deres måde.

Depression og nedtrykthed
Mod ovenstående problemer er prikbladet perikum den lægeurt, som kan hjælpe dig. Den virker positivt på mængden af serotonin i hjernen ligesom konventionelle lykkepiller.

Hormonelle problemer, PMS, uregelmæssige menstruationer, hedeture og gener i overgangsalderen
Mod ovenstående problemer er kinesisk kvanurt, kyskhedstræ, røllike og sølvlys nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De laver alle balance i hormonsystemet på hver deres måde.

Stress, udbrændthed og manglende energi
Mod ovenstående problemer er ginseng, lakridsrod, rosenrod og russisk rod nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle stressdæmpende og giver positiv energi på hver deres måde.


Hvordan bruger jeg hjemmedyrkede lægeurter?
Når du køber kosttilskud eller naturmedicin i en helsekostforretning eller på apoteket, så står der på emballagen, hvor meget du skal tage, og hvor tit du skal tage det. Det gør der selvfølgelig ikke på dine hjemmedyrkede lægeurter. Vi har derfor lavet en lille guide til dig:

Det første du skal vide om lægeurter, er, at de skal tages kontinuerligt i en periode for at opnå den fulde effekt. Typisk 1-3 uger. Herefter har du glæde af den fulde effekt, indtil du engang stopper med at tage dem. Lægeurter adskiller sig således fra konventionel medicin, som i mange tilfælde virker akut. Dette er den mest almindelige årsag til, at nogle mennesker ikke får den ønskede effekt ved at tage lægeurter - de har ganske enkelt ikke taget dem længe nok. Så husk at være tålmodig.

Det næste du skal vide om lægeurter, er, hvordan du indsamler dem. Du skal selvfølgelig vide, hvilken del af lægeurten som skal bruges. Er det bladene, blomsterne eller roden? Eller måske en kombination af disse? Når du har styr på det, kan du begynde at tage af de nødvendige dele. Nogle lægeurter står fremme året rundt, og der kan derfor løbende tages daglige, friske forsyninger. Andre lægeurter forsvinder i vinterhalvåret, og de må derfor konserveres. De lægeurter der forsvinder i vinterhalvåret, kan f.eks. konserveres ved tørring.


Det sidste du skal vide om lægeurter, er, hvor meget du skal indtage. En passende dosis vil som regel være 1 tsk. lægeurt 1-3 gange om dagen, uanset hvilken lægeurt der er tale om. Du kan f.eks. starte med en tsk. om dagen og hæve dosis senere, hvis du finder det nødvendigt. En lægeurt kan indtages på flere måder. Den kan bruges som drys i en salat eller rives i en gryderet. Den kan blendes i en smoothie. Eller den kan drikkes som te (friske urter skal trække omkring ½ minut i kogende vand, mens tørrede urter skal trække et par minutter).


Bemærk: Du kan være overfølsom overfor én eller flere lægeurter, opleve bivirkninger eller overdosere - ligesom det kan ske med konventionel medicin. Start derfor altid med en lille dosis og stop straks med at indtage en lægeurt hvis du oplever stærke bivirkninger.

Rengøring af drivhus

Det ser godt ud, når drivhuset er gjort helt rent, men det er nu ikke kun for udseendets skyld, at det har godt af en grundig rengøring. Drivhuset kan nemlig gemme på mange sygdomme og skadedyr, som kan gøre livet surt for dig og dine planter. Derfor bør drivhuset gøres grundigt rent mindst én gang om året, for at minimere forekomsten af disse. Det bedste tidspunkt at rengøre drivhuset er om efteråret, når de sidste planter er visnet ned, og/eller om foråret før drivhuset tages i brug igen. Vejret skal helst være tørt, frostfrit og overskyet, for at opnå de bedste resultater med rengøringen.



Sådan gør du
Hele drivhuset tømmes for planter, krukker, plantesække m.m. Hvis du har faste bede i drivhuset, skal du fjerne de øverste par centimeter af jorden, og smide dette ud i haven. Husk også at kassére alle gamle planterester, da disse kan være smittet med sygdomme eller skadedyr.

Når drivhuset er tømt, skal det spules med vand. Dette gøres med en almindelig vandslange både udvendigt og indvendigt.

Der laves nu en spand sæbevand af vand og brunsæbe - følg doseringsvejledningen på emballagen. Hele drivhuset skal nu skrubbes grundigt med sæbevandet og en grov børste eller svamp. Det er vigtigt at komme ind i alle sprækker og kroge, da det er her mange skadedyr gemmer sig. Når hele drivhuset er skrubbet med sæbevand, skal det blot stå en halv times tid med sæbevandet på. Imens kan du passende tage en velfortjent pause.

Herefter spules hele drivhuset med vand. Hvis du har mulighed for det, er det bedst at bruge meget varmt vand.

Når drivhuset er rengjort, kan du flytte friske planter, krukker, plantesække m.m. ind i drivhuset. Krukker og potter bør rengøres, før de benyttes til nye planter, da disse også kan gemme på sygdomme og skadedyr. De rengøres med sæbevand og en grov børste eller svamp, hvorefter de blot sættes til lufttørring.

Tørring af krydderurter

Hvis du vil have glæde af dine krydderurter hele året rundt, gælder det om at få en del af dem konserveret i løbet af sommeren. Der findes flere måder at konservere sine krydderurter på, men i denne artikel vil vi fokusere på tørring af krydderurter

Hvilke krydderurter er egnede til tørring?
Stort set alle krydderurter kan tørres, men visse krydderurter er stedsegrønne, og derfor giver det ingen mening at tørre dem, når de alligevel kan bruges friske året rundt - medmindre man da ligefrem foretrækker den tørrede udgave. Krydderurter kan desuden miste en del smag ved tørring - nogle mere end andre - og jo længere tid tørringen varer, desto mere smag mister de. Derfor gælder det om at gøre det hurtigt og gøre det rigtigt. Og så i øvrigt prøve sig frem med de forskellige krydderurter indtil man finder ud af, hvilke krydderurter man kan lide i tørret form.


Hvornår og hvordan skal krydderurterne høstes?
Krydderurterne høstes før blomstring, og bør i forvejen være så tørre som muligt, når de høstes. Derfor er det bedst, hvis du høster dem i en rigtig varm og tør sommerperiode. Du bør ligeledes undgå at høste dem tidligt på dagen, hvor der er dug. Pluk en buket af lange, nye og friske stilke fra hver krydderurt. Da krydderurterne skal være tørre, har du ikke mulighed for at få dem skyllet i rent vand. I stedet kan du et par dage før den planlagte høst skylle planterne grundigt i koldt vand med en vandkande eller en haveslange med lavt vandtryk.


Hvordan skal krydderurterne tørres?
Stilkene fra krydderurterne samles i små buketter. En buket for hver slags krydderurt. Bind et stykke snor rimelig stramt rundt stilkene i hver buket og sørg for at sætte et lille ekstra stykke snor på, som kan bruges til ophæng. Krydderurterne skal nu hænges til tørre, og nu gælder det om at finde den helt rigtige tørreplads, for ellers vil tørringen ikke lykkes. Tørrepladsen skal selvfølgelig først og fremmest være tør. Hvis de skal tørres udenfor, skal det derfor foregå under et tag. Hvis de skal tørres indenfor, må de ikke tørres i nærheden af køkken, badeværelse og vaskerum, for her er luftfugtigheden for høj. Tørrepladsen skal desuden være nogenlunde varm, rimelig luftig og fri for direkte sollys. Eksempler på gode tørrepladser kunne f.eks. være en carport eller en overdækket terrasse.

Krydderurterne hænges op i snorene, så de hænger med toppen nedad. De kan hænges op på en væg/mur, men endnu bedre ned fra et loft/tag, så der kommer ekstra luft omkring. Sørg også for at de ikke hænger for tæt.


Hvordan skal tørrede krydderurter opbevares?
Så snart alle krydderurterne er knastørre, samles buketterne sammen og tages med ind i køkkenet. Her tages alle bladene/nålene/frøene af, og stilkene smides på komposten. De tørrede krydderurter skal nu opbevares i tætsluttende beholdere, og bør ikke udsættes for direkte sollys. Du kan enten opbevare dem hele eller du kan vælge at knuse dem, inden du fylder dem på beholdere. De tørrede krydderurter kan holde sig et års tid, så evt. rester kan passende kasseres næste sæson, når du tørrer et nyt hold krydderurter.


Hvordan bruges tørrede krydderurter i madlavningen?
Brugen af tørrede krydderurter i madlavningen adskiller sig fra brugen af friske krydderurter. For det første skal de tørrede krydderurter tilsættes allerede i starten af tilberedningen, så de kan nå at "koge med", og for det andet skal du bruge nogle helt andre mængder, da smagen er meget anderledes. Også her må du prøve dig frem.

Kartoffelsorter

Meget tidlige kartoffelsorter

Sort	Hud	Kød	Form	Udbytte
Hamlet	gul	lysgul	oval-rundoval	højt
Hela	gul	lysgul	pæreformet	middel-højt
Revelino	gul	lysgul	runde	middel-højt
Marabel	gul	lysgul	rund-oval	middel-højt
Primula	gul	gul	langoval	højt

 

Middeltidlige kartoffelsorter

Sort	Hud	Kød	Form	Udbytte
Alex	lysgul	hvid	langoval-lang	højt
Asparges	gul	gul	lang	lavt
Bintje	gul	hvidgul	lang-oval	middel-højt
Ditta	gul	gul	lang-oval	højt
Exquisa	gul	gul	lang-oval	middel
Folva	gul	gul	rundoval-rund	meget højt
Hanna	gul	lysgul	oval-langoval	højt
Hansa	gul	gul	oval	højt
Imperia	lysgul	lysgul	langoval	højt
Jutlandia	gul	gul	rundoval-oval	middel-højt
King Edward	rødlig	hvid	oval	middel
Raja	rød	gul	oval	højt
Sava	gul	gul	oval-langoval	middel-højt
Sieglinde	gul	gul	oval	middel

Krydderurter

Basilikum Opal Anvendes som dværg basilikum. De røde blade sætter ekstra farve på salat og kan anvendes som "grønt" drys på f.eks. røget laks. Kan anvendes som stueplante.

Basilikum dværg Blade brækkes i stykker og anvendes i salat, retter med ost, tomat, pasta, fjerkræ, lamme- og kalvekød. Fin til olier og eddiker. Kan anvendes som stueplante.

Citron Basilikum Bladene har en dejlig duft af citron. Bladene sætter smag på fiske- og kødretter. Tørret giver de en dejlig te.Kan også anvendes som stueplante.

Chili Chili Plantens frugter har en meget stærk smag. Frugterne anvendes både tørrede og friske som krydderi. Planten med frugter er dekorativ som stueplante.

Citronmelisse Bladenes fine citronsmag gør dem velegnede i salater,, til fisk, svinekød, dessert og urtete. Fin i kryddereddike og til potpourri. Bifoderplante.

Bladdild Bladene er meget aromatiske og velegnede til grønt drys, til fisk, i supper, tærter, brød og kryddersmør. Frøskærmene kan anvendes til syltning. Så jævnligt sæsonen igennem.

Skærmdild Bladene er velegnede som grønt drys, til fisk, i supper, etc. Frøskærmene anvendes bl.a. til syltede asier og agurker og e smukke i dekorationer. Frøene bruges hele eller malede, hvor der ønskes dildsmag.

Esdragon russisk Anvendes bl.a. i sauce, marinader, kryddersmør, fiskeretter og med kylling og tomat. Indeholder bl.a. A- og C-vitamin.

Fennikel Bladene hakkes i salater, over kogte grønsager, i supper og til fisk. Frø bruges i sauce, fiskeretter og brød. Stilke i salater og som grønsag. Knolden som grønsag. Let anisagtig smag.

Hjulkrone Blomsterne er spiselige og fine på sildemaden eller i salatskålen. Kan fryses i isterninger til drinks. Unge blade anvendes i salat eller som spinat. Fin bifoderplante. Planten trives nær jordbær og omvendt.

Isop Blomsterne egnede i salater. Bladene kan i små mængder anvendes til fed fisk, lammekød, pateer, kødretter og grønsagssuppe. Fin bifoderplante. Plantet nær kål holder den skadelige insekter væk.

Kamille Blomsterne , der plukkes før udspring anvendes bl. a. til te. Velegnet til at bade f.eks. betændte øjne med. Antiseptisk.

Blomesterkarse (tallerkensmækker) Hele planter er spiselig med en skarp karsesmag. Blomsterne dekorative i salatskålen. Umodne frø kan syltes som kapers. Blade hakkes og bruges til bl.a. æggekage. Rig på C-vitamin.

Brøndkarse Anvendes som grønt drys, som salat alene eller i blanding, til supper eller urtesmør. Højt C-vitaminindhold.

Karse Anvendes i kimstadiet som grønt drys, i æggesandwich og supper. Har et højt C-vitaminindhold. Opblød frøene natten over før såning i lunkent vand, og smør frøgelemassen ud på vat eller anden fugtig bund. Kan dyrkes i haven, hvor den bliver ca. <metricconverterproductid50 cm>50 cm høj

Kommen Bladene anvendes som persille i råkost, salater, supper og saucer. Frø anvendes i ost, brød og til lamme- og fårekød. Roden anvendes som pastinak.

Koriander Frø bruges i tomatchutney, ratatouille, pølser og karryretter. I desserter, supper og grøntsagsretter. De nedre blade som persille i orientalske retter og med karry. Frisk rod koges som grøntsag og tilsættes karry.

Krusemynte Bladene anvendes til te, gele, sauce og desserter. God til lammekød, med kogevandet til ris og til dip.

Kørvel Anvendes til suppe, sauce, grønne dressinger, kryddersmør og som grønt drys på kolde og varme retter. Rig på A- og C-vitamin

Lavendel Blomsterne anvendes i lavendelposer, tørret til dekoration og i parfumeindustrien. Blomsterne anvendes som krydderi i marmelade og dessert og kan kandiseres. Anvendes også til te og lammekød.
Løvstikke Smager og dufter som bouillon. Fin i suppe, farsretter og kryddereddiker. Smagen er meget gennemtrængende, så urten bruges med måde
Malurt Malurt anvendes til vin, øl, absinth og bjesk. Bladene kan anvendes som krydderi til bl.a. sild og fede retter. Planten har en meget bitter smag. Fin til tørrede buketter.
Merian Anvendes hakket i farsretter, salater og saucer og til f.eks. fisk. Urtete. De tørrede humlelignende blomster er kønne i tørrede blomsterarrangementer.
Morgenfrue Blomsternes kronblade anvendes som erstatning for safran til ris, fiske- og kødsuppe, flødeost, yoghurt, kryddersmør, omeletter og brød. De unge blade anvendes i salater og stuvninger.
Oregano Anvendes i farsretter, på pizza, pasta, tomatretter og saucer. Fin bifoderplante. DE lyserøde blomster kan anvendes til tørrede blomsterdekorationer.
Persille Glatbladet Meget aromatisk. Velegnet i salater og som grønt drys. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten over før såning
Persille ekstra Moskruset Dekorativt grønt drys på kolde og varme retter. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten over før såning. Tidlig og meget hårdfør, tåler en del frost.
Persille Selleri De smukke blade og stængler har mild sellerismag. Dekorative til grøn pynt på mange retter og til ostebordet. Fin i supper.
Portulak Bladene anvendes marinerede til salat. Hele planten kan stuves som spinat. Stilkene kan syltes surt eller sødt eller bruges i pickles. Stort indhold af C-vitamin
Purløg Blomsterne drysses i salater og oste og har en sød, mild purløgssmag. Bladene anvendes som grønt drys i æggeretter med dild, skinke, etc. Blomsterne kan bruges til tørrede arrangementer.
Kina Purløg Smager mildt af hvidløg. Bladene bruges som grønt drys, til farsretter og som almindelig purløg. De hvide blomster kan også spises eller tørres og bruges til blomsterarrangementer.
Rosmarin Bladene bruges sparsomt i mange kødretter, især lam og gris, til bagte kartofler, med tomat eller i kryddersmør. Indgår i provencalsk krydderi. Fine i potpourri. Blomsterne kan drysses i salater, kandiseres eller bruges med sukker i desserter.
Solsikke Frøene er meget olieholdige. De spises rå, ristede f.eks. drysset i salatskålen og ristede med salt og brød. Spirende frø kan bruges i salater og sandwich, og de friske blomster i knop kan bruges i salat eller tilberedes som artiskok.
Syre De unge blade anvendes i salat, suppe og som spinat. Kogevandet skiftes en gang for at mindske den syrlige smag. Bruges som drys i omeletter, fiskeretter, kød og sauce. Rund smagen af med sukker aldrig salt. Saften kan bruges som pletfjerner.
Timian Bladene anvendelige som krydderi i supper, kød- og fiskeretter. Fortrinlig med tomater og i marinader, sauce og i retter der simrer i vin som fjerkræ, vildt og skaldyr. Planter er en fin bifoderplante. Bladene er fine i potpourri og dekorative i tørrede dekorationer.
Valmue Alle frø fra valmuer kan anvendes som birkes. Drysses på og blandes i dejen til brød, kager og kiks. De tørrede frøkapsler er dekorative i dekorationer.

Bekendtgørelse af lov om kolonihaver

Herved bekendtgøres lov nr. 476 af 7. juni 2001 om kolonihaver med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 1571 af 20. december 2006.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. Ved et kolonihaveområde forstås et areal, der omfatter mindst 5 havelodder og eventuelt et fællesareal, på betingelse af,

1) at arealet ligger i byzone eller landzone,

2) at havelodderne i området i gennemsnit ikke er større end 400 m²,

3) at der må opføres bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag- og natophold,

4) at bebyggelsen i området ikke må anvendes til helårsbeboelse, og

5) at området ikke er en del af et friareal, der hører til en boligbebyggelse.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for haver etableret før 1. november 2001 og for haver, der er omfattet af en lokalplan med bestemmelser om havernes størrelse.

Stk. 3. Ved kolonihave forstås en havelod i et kolonihaveområde.

§ 3. Varige kolonihaveområder er

1) kolonihaveområder, der er taget i brug inden 1. november 2001, medmindre ejeren af et område senest den nævnte dato skriftligt har meddelt Miljøministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde,

2) kolonihaveområder, der tilhører statslige myndigheder, bortset fra områder, hvor der af sikkerhedsgrunde er eller bliver fastsat særlige adgangs- og benyttelsesindskrænkninger, og

3) områder, der efter 1. november 2001 tages i brug som kolonihaveområde.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der som ejer af et kolonihaveområde overvejer at meddele Miljøministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde, skal inden meddelelsen til ministeriet offentliggøre et forslag herom og indkalde brugerne af området til et møde om sagen. Andre ejere af et kolonihaveområde skal give brugerne af området en skriftlig orientering med en frist på 4 uger, inden de meddeler Miljøministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde. Kommunalbestyrelsens offentliggørelse af forslaget skal ske med en frist på mindst 4 uger for afgivelse af indsigelser m.v. mod forslaget.

Stk. 4. Miljøministeren kan forlange, at de i stk. 1, nr. 1, nævnte meddelelser afgives i en bestemt form.

Kapitel 3

Nedlæggelse af varige kolonihaveområder

§ 4. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvis uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må kun meddele tilladelse efter stk. 1, hvis

1) væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og

2) der inden området ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område, der nedlægges.

Stk. 3. Ejeren og lejeren af arealet skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1. Tilladelser efter stk. 1 skal tillige offentliggøres. Meddelelsen og offentliggørelsen skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 9-11.

Stk. 4. Flytning af kolonihaver, hvorpå der kun må opføres et redskabsskur, inden for den samme ejendom betragtes ikke som nedlæggelse.

Stk. 5. Væsentlige samfundsmæssige hensyn som nævnt i stk. 2, nr. 1, omfatter ikke opførelse af almene og private boliger samt bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende.

§ 5. Reglerne i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved ekspropriation af kolonihaveområder, jf. dog stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Reglerne i § 4 finder ikke anvendelse

1) ved ekspropriation af eller inddragelse af kolonihaveområder som følge af anlægsarbejder i henhold til anlægslov, eller

2) hvis et kolonihaveområde skal nedlægges, fordi det er etableret i strid med anden lovgivning.

Kapitel 4

Tilbudspligt

§ 6. I ikke varige kolonihaveområder skal ejeren tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.

Stk. 2. Hvis ejendommen ejes af DSB, skal DSB, såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen, tilbyde miljøministeren at overtage ejendommen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 finder ikke anvendelse i kolonihaveområder, der ejes af statslige myndigheder eller kommuner.

§ 7. Tilbudspligten opfyldes ved, at ejeren over for samtlige lejere fremsætter tilbud om, at en af lejerne dannet andelshaveforening kan erhverve ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes af en andelsforening. Acceptfristen skal være mindst 10 uger, dog således, at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.

Stk. 2. Tilbudet skal ledsages af dokumentation for, at ejeren ved salg til anden side kan opnå de tilbudte vilkår.

Stk. 3. Hvis ejendommen ejes af DSB, underretter DSB samtidig miljøministeren om tilbudet til lejerne.

Stk. 4. Ejeren kan afvise andelsforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne på accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller hvis foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den krævede udbetaling.

Stk. 5. Bliver et tilbud fra DSB ikke accepteret af lejerne, kan miljøministeren inden for en frist på 14 dage acceptere tilbudet.

Stk. 6. Er tilbudet fra ejeren ikke accepteret rettidigt af lejerne eller, hvis ejendommen ejes af DSB, af miljøministeren, kan ejendommen sælges på de tilbudte vilkår i 2 år regnet fra udløbet af fristen for lejernes henholdsvis miljøministerens accept.

Kapitel 5

Offentlighedens adgang til kolonihaveområder

§ 8. I kolonihaveområder, der tages i brug efter den 1. november 2001, skal der være adgang for offentligheden til færdsel til fods på veje og stier i området fra kl. 8 til kl. 21 i perioden fra den 1. april til den 30. september.

Stk. 2. I varige kolonihaveområder, der er etableret før den 1. november 2001, og i kolonihaveområder, der ejes af kommuner, skal der åbnes adgang for den i stk. 1 nævnte færdsel, når ejeren har mulighed herfor, uden at der herved sker indgreb i eksisterende kontrakter om anvendelsen af området.

Kapitel 6

Klage, søgsmål og administrative bestemmelser

§ 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 10. Klageberettiget efter § 9 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,

1) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og

2) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

§ 11. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3. En tilladelse efter § 4 må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter straks den, som har modtaget en tilladelse, om klagen.

§ 12. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, der er offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

§ 13. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret for gebyrer.

§ 13 a. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Kapitel 7

Tilsyn og straf

§ 14. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af §§ 4, 5 og 8.

§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) nedlægger et varigt kolonihaveområde uden tilladelse efter § 4,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 eller

3) ikke efterkommer bestemmelserne i § 8.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttrædelse

§ 16. Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. §§ 4 og 5 træder dog i kraft den 1. november 2001. ¹⁾

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), som ændrer overskriften til kapitel 6 og indsætter nyt § 13 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt).

Miljøministeriet, den 21. juni 2007

Connie Hedegaard