torsdag den 5. juli 2012
søndag den 20. maj 2012
Beskæring af vin i drivhus
En vin der vokser i drivhus, skal beskæres flere gange
om året, og det skal gøres grundigt. Hvis den ikke bliver beskåret, kan
den i løbet af en enkelt sæson overtage drivhuset, da den sætter mange
sideskud, og vokser adskillige meter om året. Får den lov til at vokse
vildt, vil den desuden producere mindre og færre frugter, og de mange,
store blade vil skygge for frugterne, så de ikke modner.
Det er en hel videnskab at beskære sin vin korrekt, og hvordan en korrekt beskæring ser ud, kan desuden være et spørgsmål om, hvem du spørger. Alligevel behøver det slet ikke at være så svært, for med nogle enkle retningslinier kan det nemlig ikke gå helt galt:
Beskæring af vin om sommeren
I løbet af sommeren beskæres en vin ad flere omgange. Der er tale om en løbende trimning, der skal holde vinen i pæn form og sørge for at fjerne overflødige plantedele, som blot tærer på vinens saft og kraft. Ikke-frugtbærende grene beskæres helt inde ved hovedstammen, mens de frugtbærende grene beskæres 2-3 blade over en blomster- eller drueklase.
Beskæring af vin om vinteren
I december er det tid til årets vigtigste beskæring, for det er her, du skal forme din vin. Hvis du ønsker en vin, der vokser ved en hel væg i drivhuset - lav og fyldig - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til omkring en meters højde. Der udvælges nogle sidegrene for hver 15 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Hvis du derimod ønsker en vin, der vokser langs loftet i drivhuset - lang og slank - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til en længde, hvor den lige netop kan nå det første ophæng i loftet. Dermed har du fastlagt retningen, og så skal du blot sætte vinen fast, efterhånden som den vokser sig længere i løbet af året. Der udvælges nogle sidegrene for hver 20 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 3-5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Der findes nogle ganske få vinsorter, som kræver, at du efterlader en del flere knopper, idet de første knopper på hver gren ikke sætter frugt. Hvis du har én af disse, er du nødt til at efterlade mindst 8 knopper/små sideskud på hver sidegren, for ellers kommer der ingen frugter i den kommende sæson.
Det er en hel videnskab at beskære sin vin korrekt, og hvordan en korrekt beskæring ser ud, kan desuden være et spørgsmål om, hvem du spørger. Alligevel behøver det slet ikke at være så svært, for med nogle enkle retningslinier kan det nemlig ikke gå helt galt:
Beskæring af vin om sommeren
I løbet af sommeren beskæres en vin ad flere omgange. Der er tale om en løbende trimning, der skal holde vinen i pæn form og sørge for at fjerne overflødige plantedele, som blot tærer på vinens saft og kraft. Ikke-frugtbærende grene beskæres helt inde ved hovedstammen, mens de frugtbærende grene beskæres 2-3 blade over en blomster- eller drueklase.
Beskæring af vin om vinteren
I december er det tid til årets vigtigste beskæring, for det er her, du skal forme din vin. Hvis du ønsker en vin, der vokser ved en hel væg i drivhuset - lav og fyldig - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til omkring en meters højde. Der udvælges nogle sidegrene for hver 15 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Hvis du derimod ønsker en vin, der vokser langs loftet i drivhuset - lang og slank - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til en længde, hvor den lige netop kan nå det første ophæng i loftet. Dermed har du fastlagt retningen, og så skal du blot sætte vinen fast, efterhånden som den vokser sig længere i løbet af året. Der udvælges nogle sidegrene for hver 20 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 3-5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Der findes nogle ganske få vinsorter, som kræver, at du efterlader en del flere knopper, idet de første knopper på hver gren ikke sætter frugt. Hvis du har én af disse, er du nødt til at efterlade mindst 8 knopper/små sideskud på hver sidegren, for ellers kommer der ingen frugter i den kommende sæson.
Dyrk dine egne lægeurter
Nyd glæden og sundheden ved at dyrke dine egne lægeurter
og spar samtidig penge på kosttilskud og naturmedicin. Dyrkning af
lægeurter har i en lang årrække været en glemt fornøjelse, hvorimod
dyrkningen af de velsmagende krydderurter har vundet stærkt frem.
Hvorfor ikke dyrke dem begge? Mange urter er faktisk både lægeurter og
krydderurter, men bliver kun brugt som krydderurter, og det er da en
skam
Nogle af de mest almindelige, helbredsmæssige problemer som mange døjer med - f.eks. depression, stress, angst, uro, søvnløshed, manglende energi og problemer i overgangsalderen - dem findes der lægeurter imod, og de er både effektive, og har meget færre eller ingen bivirkninger i forhold til konventionel medicin.
Hvilke lægeurter skal jeg dyrke?
Før du går i gang med at udvælge, hvilke lægeurter du vil dyrke, er det en god idé at tage udgangspunkt i dit eget helbred. Hvilke lægeurter har du brug for? Herunder har vi lavet en lille liste over de mest almindelige, helbredsmæssige problemer, og de lægeurter der kan afhjælpe disse:
Angst, uro, bekymringer og søvnløshed
Mod ovenstående problemer er baldrian, citronmelisse, humle og kamille nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle beroligende på hver deres måde.
Depression og nedtrykthed
Mod ovenstående problemer er prikbladet perikum den lægeurt, som kan hjælpe dig. Den virker positivt på mængden af serotonin i hjernen ligesom konventionelle lykkepiller.
Hormonelle problemer, PMS, uregelmæssige menstruationer, hedeture og gener i overgangsalderen
Mod ovenstående problemer er kinesisk kvanurt, kyskhedstræ, røllike og sølvlys nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De laver alle balance i hormonsystemet på hver deres måde.
Stress, udbrændthed og manglende energi
Mod ovenstående problemer er ginseng, lakridsrod, rosenrod og russisk rod nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle stressdæmpende og giver positiv energi på hver deres måde.
Hvordan bruger jeg hjemmedyrkede lægeurter?
Når du køber kosttilskud eller naturmedicin i en helsekostforretning eller på apoteket, så står der på emballagen, hvor meget du skal tage, og hvor tit du skal tage det. Det gør der selvfølgelig ikke på dine hjemmedyrkede lægeurter. Vi har derfor lavet en lille guide til dig:
Det første du skal vide om lægeurter, er, at de skal tages kontinuerligt i en periode for at opnå den fulde effekt. Typisk 1-3 uger. Herefter har du glæde af den fulde effekt, indtil du engang stopper med at tage dem. Lægeurter adskiller sig således fra konventionel medicin, som i mange tilfælde virker akut. Dette er den mest almindelige årsag til, at nogle mennesker ikke får den ønskede effekt ved at tage lægeurter - de har ganske enkelt ikke taget dem længe nok. Så husk at være tålmodig.
Det næste du skal vide om lægeurter, er, hvordan du indsamler dem. Du skal selvfølgelig vide, hvilken del af lægeurten som skal bruges. Er det bladene, blomsterne eller roden? Eller måske en kombination af disse? Når du har styr på det, kan du begynde at tage af de nødvendige dele. Nogle lægeurter står fremme året rundt, og der kan derfor løbende tages daglige, friske forsyninger. Andre lægeurter forsvinder i vinterhalvåret, og de må derfor konserveres. De lægeurter der forsvinder i vinterhalvåret, kan f.eks. konserveres ved tørring.
Det sidste du skal vide om lægeurter, er, hvor meget du skal indtage. En passende dosis vil som regel være 1 tsk. lægeurt 1-3 gange om dagen, uanset hvilken lægeurt der er tale om. Du kan f.eks. starte med en tsk. om dagen og hæve dosis senere, hvis du finder det nødvendigt. En lægeurt kan indtages på flere måder. Den kan bruges som drys i en salat eller rives i en gryderet. Den kan blendes i en smoothie. Eller den kan drikkes som te (friske urter skal trække omkring ½ minut i kogende vand, mens tørrede urter skal trække et par minutter).
Bemærk: Du kan være overfølsom overfor én eller flere lægeurter, opleve bivirkninger eller overdosere - ligesom det kan ske med konventionel medicin. Start derfor altid med en lille dosis og stop straks med at indtage en lægeurt hvis du oplever stærke bivirkninger.
Nogle af de mest almindelige, helbredsmæssige problemer som mange døjer med - f.eks. depression, stress, angst, uro, søvnløshed, manglende energi og problemer i overgangsalderen - dem findes der lægeurter imod, og de er både effektive, og har meget færre eller ingen bivirkninger i forhold til konventionel medicin.
Hvilke lægeurter skal jeg dyrke?
Før du går i gang med at udvælge, hvilke lægeurter du vil dyrke, er det en god idé at tage udgangspunkt i dit eget helbred. Hvilke lægeurter har du brug for? Herunder har vi lavet en lille liste over de mest almindelige, helbredsmæssige problemer, og de lægeurter der kan afhjælpe disse:
Angst, uro, bekymringer og søvnløshed
Mod ovenstående problemer er baldrian, citronmelisse, humle og kamille nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle beroligende på hver deres måde.
Depression og nedtrykthed
Mod ovenstående problemer er prikbladet perikum den lægeurt, som kan hjælpe dig. Den virker positivt på mængden af serotonin i hjernen ligesom konventionelle lykkepiller.
Hormonelle problemer, PMS, uregelmæssige menstruationer, hedeture og gener i overgangsalderen
Mod ovenstående problemer er kinesisk kvanurt, kyskhedstræ, røllike og sølvlys nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De laver alle balance i hormonsystemet på hver deres måde.
Stress, udbrændthed og manglende energi
Mod ovenstående problemer er ginseng, lakridsrod, rosenrod og russisk rod nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle stressdæmpende og giver positiv energi på hver deres måde.
Hvordan bruger jeg hjemmedyrkede lægeurter?
Når du køber kosttilskud eller naturmedicin i en helsekostforretning eller på apoteket, så står der på emballagen, hvor meget du skal tage, og hvor tit du skal tage det. Det gør der selvfølgelig ikke på dine hjemmedyrkede lægeurter. Vi har derfor lavet en lille guide til dig:
Det første du skal vide om lægeurter, er, at de skal tages kontinuerligt i en periode for at opnå den fulde effekt. Typisk 1-3 uger. Herefter har du glæde af den fulde effekt, indtil du engang stopper med at tage dem. Lægeurter adskiller sig således fra konventionel medicin, som i mange tilfælde virker akut. Dette er den mest almindelige årsag til, at nogle mennesker ikke får den ønskede effekt ved at tage lægeurter - de har ganske enkelt ikke taget dem længe nok. Så husk at være tålmodig.
Det næste du skal vide om lægeurter, er, hvordan du indsamler dem. Du skal selvfølgelig vide, hvilken del af lægeurten som skal bruges. Er det bladene, blomsterne eller roden? Eller måske en kombination af disse? Når du har styr på det, kan du begynde at tage af de nødvendige dele. Nogle lægeurter står fremme året rundt, og der kan derfor løbende tages daglige, friske forsyninger. Andre lægeurter forsvinder i vinterhalvåret, og de må derfor konserveres. De lægeurter der forsvinder i vinterhalvåret, kan f.eks. konserveres ved tørring.
Det sidste du skal vide om lægeurter, er, hvor meget du skal indtage. En passende dosis vil som regel være 1 tsk. lægeurt 1-3 gange om dagen, uanset hvilken lægeurt der er tale om. Du kan f.eks. starte med en tsk. om dagen og hæve dosis senere, hvis du finder det nødvendigt. En lægeurt kan indtages på flere måder. Den kan bruges som drys i en salat eller rives i en gryderet. Den kan blendes i en smoothie. Eller den kan drikkes som te (friske urter skal trække omkring ½ minut i kogende vand, mens tørrede urter skal trække et par minutter).
Bemærk: Du kan være overfølsom overfor én eller flere lægeurter, opleve bivirkninger eller overdosere - ligesom det kan ske med konventionel medicin. Start derfor altid med en lille dosis og stop straks med at indtage en lægeurt hvis du oplever stærke bivirkninger.
Rengøring af drivhus
Det ser godt ud, når drivhuset er gjort helt rent, men
det er nu ikke kun for udseendets skyld, at det har godt af en grundig
rengøring. Drivhuset kan nemlig gemme på mange sygdomme og skadedyr, som
kan gøre livet surt for dig og dine planter. Derfor bør drivhuset gøres
grundigt rent mindst én gang om året, for at minimere forekomsten af
disse. Det bedste tidspunkt at rengøre drivhuset er om efteråret, når de
sidste planter er visnet ned, og/eller om foråret før drivhuset tages i
brug igen. Vejret skal helst være tørt, frostfrit og overskyet, for at
opnå de bedste resultater med rengøringen.
Sådan gør du
Hele drivhuset tømmes for planter, krukker, plantesække m.m. Hvis du har faste bede i drivhuset, skal du fjerne de øverste par centimeter af jorden, og smide dette ud i haven. Husk også at kassére alle gamle planterester, da disse kan være smittet med sygdomme eller skadedyr.
Når drivhuset er tømt, skal det spules med vand. Dette gøres med en almindelig vandslange både udvendigt og indvendigt.
Der laves nu en spand sæbevand af vand og brunsæbe - følg doseringsvejledningen på emballagen. Hele drivhuset skal nu skrubbes grundigt med sæbevandet og en grov børste eller svamp. Det er vigtigt at komme ind i alle sprækker og kroge, da det er her mange skadedyr gemmer sig. Når hele drivhuset er skrubbet med sæbevand, skal det blot stå en halv times tid med sæbevandet på. Imens kan du passende tage en velfortjent pause.
Herefter spules hele drivhuset med vand. Hvis du har mulighed for det, er det bedst at bruge meget varmt vand.
Når drivhuset er rengjort, kan du flytte friske planter, krukker, plantesække m.m. ind i drivhuset. Krukker og potter bør rengøres, før de benyttes til nye planter, da disse også kan gemme på sygdomme og skadedyr. De rengøres med sæbevand og en grov børste eller svamp, hvorefter de blot sættes til lufttørring.
Sådan gør du
Hele drivhuset tømmes for planter, krukker, plantesække m.m. Hvis du har faste bede i drivhuset, skal du fjerne de øverste par centimeter af jorden, og smide dette ud i haven. Husk også at kassére alle gamle planterester, da disse kan være smittet med sygdomme eller skadedyr.
Når drivhuset er tømt, skal det spules med vand. Dette gøres med en almindelig vandslange både udvendigt og indvendigt.
Der laves nu en spand sæbevand af vand og brunsæbe - følg doseringsvejledningen på emballagen. Hele drivhuset skal nu skrubbes grundigt med sæbevandet og en grov børste eller svamp. Det er vigtigt at komme ind i alle sprækker og kroge, da det er her mange skadedyr gemmer sig. Når hele drivhuset er skrubbet med sæbevand, skal det blot stå en halv times tid med sæbevandet på. Imens kan du passende tage en velfortjent pause.
Herefter spules hele drivhuset med vand. Hvis du har mulighed for det, er det bedst at bruge meget varmt vand.
Når drivhuset er rengjort, kan du flytte friske planter, krukker, plantesække m.m. ind i drivhuset. Krukker og potter bør rengøres, før de benyttes til nye planter, da disse også kan gemme på sygdomme og skadedyr. De rengøres med sæbevand og en grov børste eller svamp, hvorefter de blot sættes til lufttørring.
Tørring af krydderurter
Hvis du vil have glæde af dine krydderurter hele året
rundt, gælder det om at få en del af dem konserveret i løbet af
sommeren. Der findes flere måder at konservere sine krydderurter på, men
i denne artikel vil vi fokusere på tørring af krydderurter
Hvilke krydderurter er egnede til tørring?
Stort set alle krydderurter kan tørres, men visse krydderurter er stedsegrønne, og derfor giver det ingen mening at tørre dem, når de alligevel kan bruges friske året rundt - medmindre man da ligefrem foretrækker den tørrede udgave. Krydderurter kan desuden miste en del smag ved tørring - nogle mere end andre - og jo længere tid tørringen varer, desto mere smag mister de. Derfor gælder det om at gøre det hurtigt og gøre det rigtigt. Og så i øvrigt prøve sig frem med de forskellige krydderurter indtil man finder ud af, hvilke krydderurter man kan lide i tørret form.
Hvornår og hvordan skal krydderurterne høstes?
Krydderurterne høstes før blomstring, og bør i forvejen være så tørre som muligt, når de høstes. Derfor er det bedst, hvis du høster dem i en rigtig varm og tør sommerperiode. Du bør ligeledes undgå at høste dem tidligt på dagen, hvor der er dug. Pluk en buket af lange, nye og friske stilke fra hver krydderurt. Da krydderurterne skal være tørre, har du ikke mulighed for at få dem skyllet i rent vand. I stedet kan du et par dage før den planlagte høst skylle planterne grundigt i koldt vand med en vandkande eller en haveslange med lavt vandtryk.
Hvordan skal krydderurterne tørres?
Stilkene fra krydderurterne samles i små buketter. En buket for hver slags krydderurt. Bind et stykke snor rimelig stramt rundt stilkene i hver buket og sørg for at sætte et lille ekstra stykke snor på, som kan bruges til ophæng. Krydderurterne skal nu hænges til tørre, og nu gælder det om at finde den helt rigtige tørreplads, for ellers vil tørringen ikke lykkes. Tørrepladsen skal selvfølgelig først og fremmest være tør. Hvis de skal tørres udenfor, skal det derfor foregå under et tag. Hvis de skal tørres indenfor, må de ikke tørres i nærheden af køkken, badeværelse og vaskerum, for her er luftfugtigheden for høj. Tørrepladsen skal desuden være nogenlunde varm, rimelig luftig og fri for direkte sollys. Eksempler på gode tørrepladser kunne f.eks. være en carport eller en overdækket terrasse.
Krydderurterne hænges op i snorene, så de hænger med toppen nedad. De kan hænges op på en væg/mur, men endnu bedre ned fra et loft/tag, så der kommer ekstra luft omkring. Sørg også for at de ikke hænger for tæt.
Hvordan skal tørrede krydderurter opbevares?
Så snart alle krydderurterne er knastørre, samles buketterne sammen og tages med ind i køkkenet. Her tages alle bladene/nålene/frøene af, og stilkene smides på komposten. De tørrede krydderurter skal nu opbevares i tætsluttende beholdere, og bør ikke udsættes for direkte sollys. Du kan enten opbevare dem hele eller du kan vælge at knuse dem, inden du fylder dem på beholdere. De tørrede krydderurter kan holde sig et års tid, så evt. rester kan passende kasseres næste sæson, når du tørrer et nyt hold krydderurter.
Hvordan bruges tørrede krydderurter i madlavningen?
Brugen af tørrede krydderurter i madlavningen adskiller sig fra brugen af friske krydderurter. For det første skal de tørrede krydderurter tilsættes allerede i starten af tilberedningen, så de kan nå at "koge med", og for det andet skal du bruge nogle helt andre mængder, da smagen er meget anderledes. Også her må du prøve dig frem.
Hvilke krydderurter er egnede til tørring?
Stort set alle krydderurter kan tørres, men visse krydderurter er stedsegrønne, og derfor giver det ingen mening at tørre dem, når de alligevel kan bruges friske året rundt - medmindre man da ligefrem foretrækker den tørrede udgave. Krydderurter kan desuden miste en del smag ved tørring - nogle mere end andre - og jo længere tid tørringen varer, desto mere smag mister de. Derfor gælder det om at gøre det hurtigt og gøre det rigtigt. Og så i øvrigt prøve sig frem med de forskellige krydderurter indtil man finder ud af, hvilke krydderurter man kan lide i tørret form.
Hvornår og hvordan skal krydderurterne høstes?
Krydderurterne høstes før blomstring, og bør i forvejen være så tørre som muligt, når de høstes. Derfor er det bedst, hvis du høster dem i en rigtig varm og tør sommerperiode. Du bør ligeledes undgå at høste dem tidligt på dagen, hvor der er dug. Pluk en buket af lange, nye og friske stilke fra hver krydderurt. Da krydderurterne skal være tørre, har du ikke mulighed for at få dem skyllet i rent vand. I stedet kan du et par dage før den planlagte høst skylle planterne grundigt i koldt vand med en vandkande eller en haveslange med lavt vandtryk.
Hvordan skal krydderurterne tørres?
Stilkene fra krydderurterne samles i små buketter. En buket for hver slags krydderurt. Bind et stykke snor rimelig stramt rundt stilkene i hver buket og sørg for at sætte et lille ekstra stykke snor på, som kan bruges til ophæng. Krydderurterne skal nu hænges til tørre, og nu gælder det om at finde den helt rigtige tørreplads, for ellers vil tørringen ikke lykkes. Tørrepladsen skal selvfølgelig først og fremmest være tør. Hvis de skal tørres udenfor, skal det derfor foregå under et tag. Hvis de skal tørres indenfor, må de ikke tørres i nærheden af køkken, badeværelse og vaskerum, for her er luftfugtigheden for høj. Tørrepladsen skal desuden være nogenlunde varm, rimelig luftig og fri for direkte sollys. Eksempler på gode tørrepladser kunne f.eks. være en carport eller en overdækket terrasse.
Krydderurterne hænges op i snorene, så de hænger med toppen nedad. De kan hænges op på en væg/mur, men endnu bedre ned fra et loft/tag, så der kommer ekstra luft omkring. Sørg også for at de ikke hænger for tæt.
Hvordan skal tørrede krydderurter opbevares?
Så snart alle krydderurterne er knastørre, samles buketterne sammen og tages med ind i køkkenet. Her tages alle bladene/nålene/frøene af, og stilkene smides på komposten. De tørrede krydderurter skal nu opbevares i tætsluttende beholdere, og bør ikke udsættes for direkte sollys. Du kan enten opbevare dem hele eller du kan vælge at knuse dem, inden du fylder dem på beholdere. De tørrede krydderurter kan holde sig et års tid, så evt. rester kan passende kasseres næste sæson, når du tørrer et nyt hold krydderurter.
Hvordan bruges tørrede krydderurter i madlavningen?
Brugen af tørrede krydderurter i madlavningen adskiller sig fra brugen af friske krydderurter. For det første skal de tørrede krydderurter tilsættes allerede i starten af tilberedningen, så de kan nå at "koge med", og for det andet skal du bruge nogle helt andre mængder, da smagen er meget anderledes. Også her må du prøve dig frem.
Kartoffelsorter
Meget tidlige kartoffelsorter
|
Sort
|
Hud
|
Kød
|
Form
|
Udbytte
|
|
Hamlet
|
gul
|
lysgul
|
oval-rundoval
|
højt
|
|
Hela
|
gul
|
lysgul
|
pæreformet
|
middel-højt
|
|
Revelino
|
gul
|
lysgul
|
runde
|
middel-højt
|
|
Marabel
|
gul
|
lysgul
|
rund-oval
|
middel-højt
|
|
Primula
|
gul
|
gul
|
langoval
|
højt
|
Middeltidlige kartoffelsorter
|
Sort
|
Hud
|
Kød
|
Form
|
Udbytte
|
|
Alex
|
lysgul
|
hvid
|
langoval-lang
|
højt
|
|
Asparges
|
gul
|
gul
|
lang
|
lavt
|
|
Bintje
|
gul
|
hvidgul
|
lang-oval
|
middel-højt
|
|
Ditta
|
gul
|
gul
|
lang-oval
|
højt
|
|
Exquisa
|
gul
|
gul
|
lang-oval
|
middel
|
|
Folva
|
gul
|
gul
|
rundoval-rund
|
meget højt
|
|
Hanna
|
gul
|
lysgul
|
oval-langoval
|
højt
|
|
Hansa
|
gul
|
gul
|
oval
|
højt
|
|
Imperia
|
lysgul
|
lysgul
|
langoval
|
højt
|
|
Jutlandia
|
gul
|
gul
|
rundoval-oval
|
middel-højt
|
|
King Edward
|
rødlig
|
hvid
|
oval
|
middel
|
|
Raja
|
rød
|
gul
|
oval
|
højt
|
|
Sava
|
gul
|
gul
|
oval-langoval
|
middel-højt
|
|
Sieglinde
|
gul
|
gul
|
oval
|
middel
|
Krydderurter
Basilikum Opal
Anvendes som dværg basilikum. De røde blade
sætter ekstra farve på salat og kan anvendes som "grønt" drys på f.eks.
røget laks. Kan anvendes som stueplante.
Basilikum dværg
Blade brækkes i stykker og anvendes i salat,
retter med ost, tomat, pasta, fjerkræ, lamme- og kalvekød. Fin til
olier og eddiker. Kan anvendes som stueplante.
Citron Basilikum
Bladene
har en dejlig duft af citron. Bladene sætter smag på fiske- og
kødretter. Tørret giver de en dejlig te.Kan også anvendes som
stueplante.
Chili
Chili
Plantens frugter har en meget stærk smag. Frugterne anvendes både
tørrede og friske som krydderi. Planten med frugter er dekorativ som
stueplante.
Citronmelisse
Bladenes
fine citronsmag gør dem velegnede i salater,, til fisk, svinekød,
dessert og urtete. Fin i kryddereddike og til potpourri. Bifoderplante.
Bladdild
Bladene
er meget aromatiske og velegnede til grønt drys, til fisk, i supper,
tærter, brød og kryddersmør. Frøskærmene kan anvendes til syltning. Så
jævnligt sæsonen igennem.
Skærmdild
Bladene
er velegnede som grønt drys, til fisk, i supper, etc. Frøskærmene
anvendes bl.a. til syltede asier og agurker og e smukke i dekorationer.
Frøene bruges hele eller malede, hvor der ønskes dildsmag.
Esdragon russisk
Anvendes bl.a. i sauce, marinader, kryddersmør, fiskeretter og med kylling og tomat. Indeholder bl.a. A- og C-vitamin.
Fennikel
Bladene
hakkes i salater, over kogte grønsager, i supper og til fisk. Frø
bruges i sauce, fiskeretter og brød. Stilke i salater og som grønsag.
Knolden som grønsag. Let anisagtig smag.
Hjulkrone
Blomsterne
er spiselige og fine på sildemaden eller i salatskålen. Kan fryses i
isterninger til drinks. Unge blade anvendes i salat eller som spinat.
Fin bifoderplante. Planten trives nær jordbær og omvendt.
Isop
Blomsterne
egnede i salater. Bladene kan i små mængder anvendes til fed fisk,
lammekød, pateer, kødretter og grønsagssuppe. Fin bifoderplante. Plantet
nær kål holder den skadelige insekter væk.
Kamille
Blomsterne , der plukkes før udspring anvendes bl. a. til te. Velegnet til at bade f.eks. betændte øjne med. Antiseptisk.
Blomesterkarse (tallerkensmækker)
Hele
planter er spiselig med en skarp karsesmag. Blomsterne dekorative i
salatskålen. Umodne frø kan syltes som kapers. Blade hakkes og bruges
til bl.a. æggekage. Rig på C-vitamin.
Brøndkarse
Anvendes som grønt drys, som salat alene eller i blanding, til supper eller urtesmør. Højt C-vitaminindhold.
Karse
Anvendes
i kimstadiet som grønt drys, i æggesandwich og supper. Har et højt
C-vitaminindhold. Opblød frøene natten over før såning i lunkent vand,
og smør frøgelemassen ud på vat eller anden fugtig bund. Kan dyrkes i
haven, hvor den bliver ca. <metricconverterproductid50 cm>50 cm høj
Kommen
Bladene
anvendes som persille i råkost, salater, supper og saucer. Frø anvendes
i ost, brød og til lamme- og fårekød. Roden anvendes som pastinak.
Koriander
Frø
bruges i tomatchutney, ratatouille, pølser og karryretter. I desserter,
supper og grøntsagsretter. De nedre blade som persille i orientalske
retter og med karry. Frisk rod koges som grøntsag og tilsættes karry.
Krusemynte
Bladene anvendes til te, gele, sauce og desserter. God til lammekød, med kogevandet til ris og til dip.
Kørvel
Anvendes til suppe, sauce, grønne dressinger, kryddersmør og som grønt drys på kolde og varme retter. Rig på A- og C-vitamin
Lavendel
Blomsterne
anvendes i lavendelposer, tørret til dekoration og i parfumeindustrien.
Blomsterne anvendes som krydderi i marmelade og dessert og kan
kandiseres. Anvendes også til te og lammekød.
Løvstikke Smager og dufter som bouillon. Fin i suppe, farsretter og kryddereddiker. Smagen er meget gennemtrængende, så urten bruges med måde
Malurt Malurt anvendes til vin, øl, absinth og bjesk. Bladene kan anvendes som krydderi til bl.a. sild og fede retter. Planten har en meget bitter smag. Fin til tørrede buketter.
Merian Anvendes hakket i farsretter, salater og saucer og til f.eks. fisk. Urtete. De tørrede humlelignende blomster er kønne i tørrede blomsterarrangementer.
Morgenfrue Blomsternes kronblade anvendes som erstatning for safran til ris, fiske- og kødsuppe, flødeost, yoghurt, kryddersmør, omeletter og brød. De unge blade anvendes i salater og stuvninger.
Oregano Anvendes i farsretter, på pizza, pasta, tomatretter og saucer. Fin bifoderplante. DE lyserøde blomster kan anvendes til tørrede blomsterdekorationer.
Persille Glatbladet Meget aromatisk. Velegnet i salater og som grønt drys. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten over før såning
Persille ekstra Moskruset Dekorativt grønt drys på kolde og varme retter. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i lunkent vand natten over før såning. Tidlig og meget hårdfør, tåler en del frost.
Persille Selleri De smukke blade og stængler har mild sellerismag. Dekorative til grøn pynt på mange retter og til ostebordet. Fin i supper.
Portulak Bladene anvendes marinerede til salat. Hele planten kan stuves som spinat. Stilkene kan syltes surt eller sødt eller bruges i pickles. Stort indhold af C-vitamin
Purløg Blomsterne drysses i salater og oste og har en sød, mild purløgssmag. Bladene anvendes som grønt drys i æggeretter med dild, skinke, etc. Blomsterne kan bruges til tørrede arrangementer.
Kina Purløg Smager mildt af hvidløg. Bladene bruges som grønt drys, til farsretter og som almindelig purløg. De hvide blomster kan også spises eller tørres og bruges til blomsterarrangementer.
Rosmarin Bladene bruges sparsomt i mange kødretter, især lam og gris, til bagte kartofler, med tomat eller i kryddersmør. Indgår i provencalsk krydderi. Fine i potpourri. Blomsterne kan drysses i salater, kandiseres eller bruges med sukker i desserter.
Solsikke Frøene er meget olieholdige. De spises rå, ristede f.eks. drysset i salatskålen og ristede med salt og brød. Spirende frø kan bruges i salater og sandwich, og de friske blomster i knop kan bruges i salat eller tilberedes som artiskok.
Syre De unge blade anvendes i salat, suppe og som spinat. Kogevandet skiftes en gang for at mindske den syrlige smag. Bruges som drys i omeletter, fiskeretter, kød og sauce. Rund smagen af med sukker aldrig salt. Saften kan bruges som pletfjerner.
Timian Bladene anvendelige som krydderi i supper, kød- og fiskeretter. Fortrinlig med tomater og i marinader, sauce og i retter der simrer i vin som fjerkræ, vildt og skaldyr. Planter er en fin bifoderplante. Bladene er fine i potpourri og dekorative i tørrede dekorationer.
Valmue Alle frø fra valmuer kan anvendes som birkes. Drysses på og blandes i dejen til brød, kager og kiks. De tørrede frøkapsler er dekorative i dekorationer.
Bekendtgørelse af lov om kolonihaver
Herved bekendtgøres lov nr. 476 af 7. juni 2001 om kolonihaver
med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 1571 af 20. december
2006.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af
bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
Ved
et kolonihaveområde forstås et areal, der omfatter mindst 5 havelodder og
eventuelt et fællesareal, på betingelse af,
1)
at arealet ligger i
byzone eller landzone,
2)
at havelodderne i
området i gennemsnit ikke er større end
400
m2,
3)
at der må opføres
bebyggelse på havelodderne til opbevaring af redskaber og eventuelt til dag-
og
natophold,
4)
at bebyggelsen i
området ikke må anvendes til helårsbeboelse, og
5)
at området ikke er en
del af et friareal, der hører til en boligbebyggelse.
Stk. 2.
Betingelsen
i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for haver etableret før 1. november 2001 og
for haver, der er omfattet af en lokalplan med bestemmelser om havernes
størrelse.
Stk. 3.
Ved
kolonihave forstås en havelod i et kolonihaveområde.
§ 3.
Varige kolonihaveområder er
1)
kolonihaveområder,
der er taget i brug inden 1. november 2001, medmindre ejeren af et område
senest den nævnte dato skriftligt har meddelt Miljøministeriet, at området
ikke
skal være et varigt kolonihaveområde,
2)
kolonihaveområder,
der tilhører statslige myndigheder, bortset fra områder, hvor der af
sikkerhedsgrunde
er eller bliver fastsat særlige adgangs- og benyttelsesindskrænkninger, og
3)
områder, der efter 1.
november 2001 tages i brug som kolonihaveområde.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i
stk. 1.
Stk. 3.
En
kommunalbestyrelse, der som ejer af et kolonihaveområde overvejer at meddele
Miljøministeriet,
at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde, skal inden meddelelsen
til ministeriet offentliggøre et forslag herom og indkalde brugerne af
området
til et møde om sagen. Andre ejere af et kolonihaveområde skal give brugerne
af
området en skriftlig orientering med en frist på 4 uger, inden de meddeler
Miljøministeriet, at området ikke skal være et varigt kolonihaveområde.
Kommunalbestyrelsens offentliggørelse af forslaget skal ske med en frist på
mindst 4 uger for afgivelse af indsigelser m.v. mod forslaget.
Stk. 4.
Miljøministeren kan forlange, at de i stk. 1, nr. 1, nævnte meddelelser
afgives i en bestemt form.
Kapitel 3
Nedlæggelse af varige kolonihaveområder
§ 4.
Et varigt
kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvis uden tilladelse fra
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen må kun meddele tilladelse efter stk. 1, hvis
1)
væsentlige
samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et
formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og
2)
der inden området
ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område,
der nedlægges.
Stk. 3.
Ejeren og
lejeren af arealet skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter
stk. 1.
Tilladelser efter stk. 1 skal tillige offentliggøres. Meddelelsen og
offentliggørelsen skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 9-11.
Stk. 4.
Flytning af
kolonihaver, hvorpå der kun må opføres et redskabsskur, inden for den samme
ejendom betragtes ikke som nedlæggelse.
Stk. 5.
Væsentlige
samfundsmæssige hensyn som nævnt i stk. 2, nr. 1, omfatter ikke
opførelse
af almene og private boliger samt bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder,
medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende.
§ 5.
Reglerne i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved ekspropriation af
kolonihaveområder, jf. dog stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 4 finder ikke anvendelse
1)
ved ekspropriation af
eller inddragelse af kolonihaveområder som følge af anlægsarbejder i henhold
til anlægslov, eller
2)
hvis et
kolonihaveområde skal nedlægges, fordi det er etableret i strid med anden
lovgivning.
Kapitel 4
Tilbudspligt
§ 6.
I
ikke varige kolonihaveområder skal ejeren tilbyde lejerne at overtage
ejendommen på andelsbasis, inden ejendommen overdrages til anden side.
Stk. 2.
Hvis
ejendommen ejes af DSB, skal DSB, såfremt lejerne ikke ønsker at overtage
ejendommen, tilbyde miljøministeren at overtage ejendommen.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 finder ikke anvendelse i kolonihaveområder, der ejes af statslige
myndigheder eller kommuner.
§ 7.
Tilbudspligten opfyldes ved, at ejeren over for samtlige lejere fremsætter
tilbud om, at en af lejerne dannet andelshaveforening kan erhverve ejendommen
til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren kan opnå
ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et sådant indhold, at de kan
opfyldes af en andelsforening. Acceptfristen skal være mindst 10 uger, dog
således, at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned.
Stk. 2.
Tilbudet
skal ledsages af dokumentation for, at ejeren ved salg til anden side kan
opnå
de tilbudte vilkår.
Stk. 3.
Hvis
ejendommen ejes af DSB, underretter DSB samtidig miljøministeren om tilbudet
til lejerne.
Stk. 4.
Ejeren kan
afvise andelsforeningens accept, hvis ikke mindst halvdelen af lejerne på
accepttidspunktet
er medlemmer af foreningen, eller hvis foreningen ikke på anfordring
dokumenterer,
at den kan betale den krævede udbetaling.
Stk. 5.
Bliver et
tilbud fra DSB ikke accepteret af lejerne, kan miljøministeren inden for en
frist på 14 dage acceptere tilbudet.
Stk. 6.
Er tilbudet
fra ejeren ikke accepteret rettidigt af lejerne eller, hvis ejendommen ejes
af
DSB, af miljøministeren, kan ejendommen sælges på de tilbudte vilkår i 2 år
regnet fra udløbet af fristen for lejernes henholdsvis miljøministerens
accept.
Kapitel 5
Offentlighedens adgang til kolonihaveområder
§ 8.
I
kolonihaveområder, der tages i brug efter den 1. november 2001, skal der være
adgang for offentligheden til færdsel til fods på veje og stier i området fra
kl. 8 til kl. 21 i perioden fra den 1. april til den 30. september.
Stk. 2.
I varige
kolonihaveområder, der er etableret før den 1. november 2001, og i
kolonihaveområder, der ejes af kommuner, skal der åbnes adgang for den i
stk. 1
nævnte færdsel, når ejeren har mulighed herfor, uden at der herved sker
indgreb
i eksisterende kontrakter om anvendelsen af området.
Kapitel 6
Klage, søgsmål og administrative bestemmelser
§ 9.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 4 kan påklages til
Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der
ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 3.
Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 10.
Klageberettiget efter § 9 er miljøministeren og i øvrigt enhver med
retlig
interesse i sagens udfald.
Stk. 2.
Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der
som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af
væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af,
1)
at foreningen eller
organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
2)
at foreningen eller
organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
§ 11.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog altid fra
offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage
indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen videresender klagen til
Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3.
En
tilladelse efter § 4 må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig
klage har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen underretter straks den, som har modtaget en tilladelse,
om
klagen.
§ 12.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov,
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For
afgørelser, der er offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra
offentliggørelsen.
§ 13.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes
omkostninger ved administration og tilsyn efter loven. Der er udpantningsret
for gebyrer.
§ 13 a.
Miljøministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med
vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne
påklages.
Stk. 3.
Miljøministeren kan endvidere
fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig
myndighed
efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve
efter
stk. 1.
Kapitel 7
Tilsyn og straf
§ 14.
Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af §§ 4, 5 og 8.
§ 15.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
nedlægger et varigt
kolonihaveområde uden tilladelse efter § 4,
2)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse efter § 4 eller
3)
ikke efterkommer
bestemmelserne i § 8.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttrædelse
§ 16.
Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. §§ 4
og
5 træder dog i kraft den 1. november 2001.
1)
§ 17.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love
(Ophævelse
af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og
ændring
af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet),
som
ændrer overskriften til kapitel 6 og indsætter nyt § 13 a, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udeladt).
Miljøministeriet, den 21. juni 2007
Connie Hedegaard
Abonner på:
Kommentarer (Atom)