torsdag den 5. juli 2012
søndag den 20. maj 2012
Beskæring af vin i drivhus
En vin der vokser i drivhus, skal beskæres flere gange
om året, og det skal gøres grundigt. Hvis den ikke bliver beskåret, kan
den i løbet af en enkelt sæson overtage drivhuset, da den sætter mange
sideskud, og vokser adskillige meter om året. Får den lov til at vokse
vildt, vil den desuden producere mindre og færre frugter, og de mange,
store blade vil skygge for frugterne, så de ikke modner.
Det er en hel videnskab at beskære sin vin korrekt, og hvordan en korrekt beskæring ser ud, kan desuden være et spørgsmål om, hvem du spørger. Alligevel behøver det slet ikke at være så svært, for med nogle enkle retningslinier kan det nemlig ikke gå helt galt:
Beskæring af vin om sommeren
I løbet af sommeren beskæres en vin ad flere omgange. Der er tale om en løbende trimning, der skal holde vinen i pæn form og sørge for at fjerne overflødige plantedele, som blot tærer på vinens saft og kraft. Ikke-frugtbærende grene beskæres helt inde ved hovedstammen, mens de frugtbærende grene beskæres 2-3 blade over en blomster- eller drueklase.
Beskæring af vin om vinteren
I december er det tid til årets vigtigste beskæring, for det er her, du skal forme din vin. Hvis du ønsker en vin, der vokser ved en hel væg i drivhuset - lav og fyldig - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til omkring en meters højde. Der udvælges nogle sidegrene for hver 15 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Hvis du derimod ønsker en vin, der vokser langs loftet i drivhuset - lang og slank - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til en længde, hvor den lige netop kan nå det første ophæng i loftet. Dermed har du fastlagt retningen, og så skal du blot sætte vinen fast, efterhånden som den vokser sig længere i løbet af året. Der udvælges nogle sidegrene for hver 20 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 3-5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Der findes nogle ganske få vinsorter, som kræver, at du efterlader en del flere knopper, idet de første knopper på hver gren ikke sætter frugt. Hvis du har én af disse, er du nødt til at efterlade mindst 8 knopper/små sideskud på hver sidegren, for ellers kommer der ingen frugter i den kommende sæson.
Det er en hel videnskab at beskære sin vin korrekt, og hvordan en korrekt beskæring ser ud, kan desuden være et spørgsmål om, hvem du spørger. Alligevel behøver det slet ikke at være så svært, for med nogle enkle retningslinier kan det nemlig ikke gå helt galt:
Beskæring af vin om sommeren
I løbet af sommeren beskæres en vin ad flere omgange. Der er tale om en løbende trimning, der skal holde vinen i pæn form og sørge for at fjerne overflødige plantedele, som blot tærer på vinens saft og kraft. Ikke-frugtbærende grene beskæres helt inde ved hovedstammen, mens de frugtbærende grene beskæres 2-3 blade over en blomster- eller drueklase.
Beskæring af vin om vinteren
I december er det tid til årets vigtigste beskæring, for det er her, du skal forme din vin. Hvis du ønsker en vin, der vokser ved en hel væg i drivhuset - lav og fyldig - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til omkring en meters højde. Der udvælges nogle sidegrene for hver 15 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Hvis du derimod ønsker en vin, der vokser langs loftet i drivhuset - lang og slank - skal vinens hovedstamme beskæres tilbage til en længde, hvor den lige netop kan nå det første ophæng i loftet. Dermed har du fastlagt retningen, og så skal du blot sætte vinen fast, efterhånden som den vokser sig længere i løbet af året. Der udvælges nogle sidegrene for hver 20 cm. på hovedstammen. Disse sidegrene beskæres, så de har mindst 3-5 knopper/små sideskud hver. Alle øvrige sidegrene fjernes helt inde ved hovedstammen.
Der findes nogle ganske få vinsorter, som kræver, at du efterlader en del flere knopper, idet de første knopper på hver gren ikke sætter frugt. Hvis du har én af disse, er du nødt til at efterlade mindst 8 knopper/små sideskud på hver sidegren, for ellers kommer der ingen frugter i den kommende sæson.
Dyrk dine egne lægeurter
Nyd glæden og sundheden ved at dyrke dine egne lægeurter
og spar samtidig penge på kosttilskud og naturmedicin. Dyrkning af
lægeurter har i en lang årrække været en glemt fornøjelse, hvorimod
dyrkningen af de velsmagende krydderurter har vundet stærkt frem.
Hvorfor ikke dyrke dem begge? Mange urter er faktisk både lægeurter og
krydderurter, men bliver kun brugt som krydderurter, og det er da en
skam
Nogle af de mest almindelige, helbredsmæssige problemer som mange døjer med - f.eks. depression, stress, angst, uro, søvnløshed, manglende energi og problemer i overgangsalderen - dem findes der lægeurter imod, og de er både effektive, og har meget færre eller ingen bivirkninger i forhold til konventionel medicin.
Hvilke lægeurter skal jeg dyrke?
Før du går i gang med at udvælge, hvilke lægeurter du vil dyrke, er det en god idé at tage udgangspunkt i dit eget helbred. Hvilke lægeurter har du brug for? Herunder har vi lavet en lille liste over de mest almindelige, helbredsmæssige problemer, og de lægeurter der kan afhjælpe disse:
Angst, uro, bekymringer og søvnløshed
Mod ovenstående problemer er baldrian, citronmelisse, humle og kamille nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle beroligende på hver deres måde.
Depression og nedtrykthed
Mod ovenstående problemer er prikbladet perikum den lægeurt, som kan hjælpe dig. Den virker positivt på mængden af serotonin i hjernen ligesom konventionelle lykkepiller.
Hormonelle problemer, PMS, uregelmæssige menstruationer, hedeture og gener i overgangsalderen
Mod ovenstående problemer er kinesisk kvanurt, kyskhedstræ, røllike og sølvlys nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De laver alle balance i hormonsystemet på hver deres måde.
Stress, udbrændthed og manglende energi
Mod ovenstående problemer er ginseng, lakridsrod, rosenrod og russisk rod nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle stressdæmpende og giver positiv energi på hver deres måde.
Hvordan bruger jeg hjemmedyrkede lægeurter?
Når du køber kosttilskud eller naturmedicin i en helsekostforretning eller på apoteket, så står der på emballagen, hvor meget du skal tage, og hvor tit du skal tage det. Det gør der selvfølgelig ikke på dine hjemmedyrkede lægeurter. Vi har derfor lavet en lille guide til dig:
Det første du skal vide om lægeurter, er, at de skal tages kontinuerligt i en periode for at opnå den fulde effekt. Typisk 1-3 uger. Herefter har du glæde af den fulde effekt, indtil du engang stopper med at tage dem. Lægeurter adskiller sig således fra konventionel medicin, som i mange tilfælde virker akut. Dette er den mest almindelige årsag til, at nogle mennesker ikke får den ønskede effekt ved at tage lægeurter - de har ganske enkelt ikke taget dem længe nok. Så husk at være tålmodig.
Det næste du skal vide om lægeurter, er, hvordan du indsamler dem. Du skal selvfølgelig vide, hvilken del af lægeurten som skal bruges. Er det bladene, blomsterne eller roden? Eller måske en kombination af disse? Når du har styr på det, kan du begynde at tage af de nødvendige dele. Nogle lægeurter står fremme året rundt, og der kan derfor løbende tages daglige, friske forsyninger. Andre lægeurter forsvinder i vinterhalvåret, og de må derfor konserveres. De lægeurter der forsvinder i vinterhalvåret, kan f.eks. konserveres ved tørring.
Det sidste du skal vide om lægeurter, er, hvor meget du skal indtage. En passende dosis vil som regel være 1 tsk. lægeurt 1-3 gange om dagen, uanset hvilken lægeurt der er tale om. Du kan f.eks. starte med en tsk. om dagen og hæve dosis senere, hvis du finder det nødvendigt. En lægeurt kan indtages på flere måder. Den kan bruges som drys i en salat eller rives i en gryderet. Den kan blendes i en smoothie. Eller den kan drikkes som te (friske urter skal trække omkring ½ minut i kogende vand, mens tørrede urter skal trække et par minutter).
Bemærk: Du kan være overfølsom overfor én eller flere lægeurter, opleve bivirkninger eller overdosere - ligesom det kan ske med konventionel medicin. Start derfor altid med en lille dosis og stop straks med at indtage en lægeurt hvis du oplever stærke bivirkninger.
Nogle af de mest almindelige, helbredsmæssige problemer som mange døjer med - f.eks. depression, stress, angst, uro, søvnløshed, manglende energi og problemer i overgangsalderen - dem findes der lægeurter imod, og de er både effektive, og har meget færre eller ingen bivirkninger i forhold til konventionel medicin.
Hvilke lægeurter skal jeg dyrke?
Før du går i gang med at udvælge, hvilke lægeurter du vil dyrke, er det en god idé at tage udgangspunkt i dit eget helbred. Hvilke lægeurter har du brug for? Herunder har vi lavet en lille liste over de mest almindelige, helbredsmæssige problemer, og de lægeurter der kan afhjælpe disse:
Angst, uro, bekymringer og søvnløshed
Mod ovenstående problemer er baldrian, citronmelisse, humle og kamille nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle beroligende på hver deres måde.
Depression og nedtrykthed
Mod ovenstående problemer er prikbladet perikum den lægeurt, som kan hjælpe dig. Den virker positivt på mængden af serotonin i hjernen ligesom konventionelle lykkepiller.
Hormonelle problemer, PMS, uregelmæssige menstruationer, hedeture og gener i overgangsalderen
Mod ovenstående problemer er kinesisk kvanurt, kyskhedstræ, røllike og sølvlys nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De laver alle balance i hormonsystemet på hver deres måde.
Stress, udbrændthed og manglende energi
Mod ovenstående problemer er ginseng, lakridsrod, rosenrod og russisk rod nogle af de lægeurter, som kan hjælpe dig. De virker alle stressdæmpende og giver positiv energi på hver deres måde.
Hvordan bruger jeg hjemmedyrkede lægeurter?
Når du køber kosttilskud eller naturmedicin i en helsekostforretning eller på apoteket, så står der på emballagen, hvor meget du skal tage, og hvor tit du skal tage det. Det gør der selvfølgelig ikke på dine hjemmedyrkede lægeurter. Vi har derfor lavet en lille guide til dig:
Det første du skal vide om lægeurter, er, at de skal tages kontinuerligt i en periode for at opnå den fulde effekt. Typisk 1-3 uger. Herefter har du glæde af den fulde effekt, indtil du engang stopper med at tage dem. Lægeurter adskiller sig således fra konventionel medicin, som i mange tilfælde virker akut. Dette er den mest almindelige årsag til, at nogle mennesker ikke får den ønskede effekt ved at tage lægeurter - de har ganske enkelt ikke taget dem længe nok. Så husk at være tålmodig.
Det næste du skal vide om lægeurter, er, hvordan du indsamler dem. Du skal selvfølgelig vide, hvilken del af lægeurten som skal bruges. Er det bladene, blomsterne eller roden? Eller måske en kombination af disse? Når du har styr på det, kan du begynde at tage af de nødvendige dele. Nogle lægeurter står fremme året rundt, og der kan derfor løbende tages daglige, friske forsyninger. Andre lægeurter forsvinder i vinterhalvåret, og de må derfor konserveres. De lægeurter der forsvinder i vinterhalvåret, kan f.eks. konserveres ved tørring.
Det sidste du skal vide om lægeurter, er, hvor meget du skal indtage. En passende dosis vil som regel være 1 tsk. lægeurt 1-3 gange om dagen, uanset hvilken lægeurt der er tale om. Du kan f.eks. starte med en tsk. om dagen og hæve dosis senere, hvis du finder det nødvendigt. En lægeurt kan indtages på flere måder. Den kan bruges som drys i en salat eller rives i en gryderet. Den kan blendes i en smoothie. Eller den kan drikkes som te (friske urter skal trække omkring ½ minut i kogende vand, mens tørrede urter skal trække et par minutter).
Bemærk: Du kan være overfølsom overfor én eller flere lægeurter, opleve bivirkninger eller overdosere - ligesom det kan ske med konventionel medicin. Start derfor altid med en lille dosis og stop straks med at indtage en lægeurt hvis du oplever stærke bivirkninger.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)